tirsdag den 23. februar 2021

Tanker om "Yesterdayism" og altings flygtighed

 

En yderst fornuftig, men ret overflødig betragtning, for det ved vi da godt - eller gør vi? Hvis vi lader tankerne gå ad vilde veje og foretager et par tankeeksperimenter, så kan vi jo begynde med at spørge os selv, om fortiden er fiktion eller faktion. Når jeg tænker på, hvad jeg har set T. Rump-tilhængere hævde som "sandt" på bl.a. Facebook, så står det mig klart, at min "i går" ikke nødvendigvis er alles "i går". Det samme gælder gamle, ellers hævdvundne beretninger om historiske begivenheder og mennesker. Vinklen på stoffet afgør, hvad der er sandt - dvs. hvad der er sket, og som derfor er en uomtvistelig sandhed. Den, der er en helt for nogle, er en skurk for andre, og den, der angiveligt er født i går, er i virkeligheden først født i morgen .... 

Så sandt, som det er sagt!!!

Hvis nu vi foretager det tanke-eksperiment at sige, at fortiden bare er en drøm om noget, der aldrig er sket, og at dagen i dag er den allerførste dag i vor verden, så ender vi med kun at have ØJEBLIKKET. Vi kan gå fremad og ind i en ukendt samt måske fiktiv fremtid, men lever kun i NU'et. Alt før denne ene dag er en drøm, der tilmed er forskellig fra menneske til menneske. For nogle er der tilmed tale om et mareridt ....


Som tankeeksperiment er det mægtig interessant at forestille sig sådan en virkelighed, (som jeg i øvrigt mener, at nogle hjerneskadede oplever), men hvis vi krydser grænsen mellem fiktion og faktion, så dur det ikke, for det falder sammen for faktionens logik. Man kan lege med tanken, ja, tilmed tro, den er sand, men ikke bevise, at den er sand. Også fordi det vil tage mere end det øjeblik, man ifølge teorien har til rådighed, til at afprøve ideen. 


Et andet, men på en måde alligevel beslægtet problem opstår, hvis man spørger sig selv, om ens bevidsthed eksisterer uafhængigt af hjernen. Eller sagt på en anden måde: er man sin hjerne? Hvis man kommer ud for en hjerneskade, så er det højst sandsynligt, at man ændrer personlighed.


Man er den samme, men bliver en anden med andre drifter og mål, og det er faktisk ret interessant, for hvem er vi så, når sagen bliver stillet på spidsen??? Måske figurer i en andens drøm/mareridt??????????
 
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar