torsdag den 4. marts 2021

Avler, men er ikke ligefrem en samfunds-støtte

Nå, så disse ånds-fyrster vil gerne AVLE, men ikke betale for de børn, der måske er kommet ud af  AVLERIET? Hvis det er tilfældet, så burde de så sandelig sørge for, at deres avls-redskab var pakket godt ind, inden de gik i gang, for ellers kan der meget vel opstå en situation, hvor baby-fælden klapper. Noget, de altså ser som yderst uretfærdigt, selv om de burde have kunnet sige sig selv, at det kunne ske.

Den lorgnet-prydede fyr her ovenfor har sikkert haft en ide om, at den storbarmede skønhed tilfaldt ham som led i et ansættelsesforløb, og det er ikke faldet ham ind, at det, han gør, er forkert, for "sådan plejer det jo at være". Desuden anser han sig selv for at være en gave til kvindekønnet - hvilket han ikke umiddelbart forekommer mig at være .....

Hvad enten han selv er laber eller ikke, så har denne fyr forventninger til kvinden, han bejler til, en af dem er nok, at hun ikke bliver besværlig med topmave, "rogn" og økonomiske krav. Det er jo nemlig ikke sikkert, at hun er en, han satser på som en mulig-hustru-kandidat. Formentlig fint nok, hvis de er enige om forløbet - og hun ikke bliver gravid.

Det er "sejt" at få en pige i kanen, men ikke altid så "cool" at blive stillet til ansvar for det mulige resultat. Hvor manden tror, at han forfører en kvinde, der "gerne selv vil", så kan han lige så godt være havnet i en MeToo- eller børnebidragssituation. Begge dele lader til ofte at komme bag på mænd, sådan som det f.eks. viser sig på tragisk vis: uheldige - og efter mændenes mening - meget lidt ønskværdige graviditeter, der ikke lader sig forvandle til en abort, kan ende i et af de mord, der ofte er den egentlige årsag i visse rystende, amerikanske kriminalsager. 

Som det allerede vil være kendt har der op igennem tiderne været forskellig holdning til børnefødsler, der dels ses som ønskværdige, dels som vildt asociale og moralsk forkastelige. Religion og moral gik hånd i hånd i deres fordømmelse af den kvinde, der var "blevet lokket", og hendes barn blev som "uægte" sat i en vanskelig social situation. Betegnelsen "uægte" var højt op i tiden et stigma, og disse børn, der altså var født uden for ægteskabet, havde f.eks. ikke lige arveret med sine ægtefødte halvsøskende. Nogle forordninger var også skabt for at beskytte den gifte forførers hustru, så man må sige, at retsvæsenet havde travlt med at finde måder til både at skabe social retfærdighed og beskytte det "hellige ægteskab". 

Hverken "det uægte barn" eller moderen har dog været helt retsløse, for der var lovbestemmelser på området, men det er uklart for mig, om de kun gjaldt, hvis faderen anerkendte barnet som sit. Jeg havde regnet med, at det ville være let at finde materiale om opfindelsen af en faderskabstest, men nej, det var det ikke. Nu har vi DNA-tests, der regnes for 100% sikre, men jeg har på fornemmelsen, at man langt op i tiden har bedømt sandsynligheden af et påstået faderskab på et meget løst grundlag. 


https://www.kvinfo.dk/side/444/?action=4&itemid=3932 

 

https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1848-1915/faedreland-og-folkeliv/boerneliv/ 

 

https://www.canadashistory.ca/explore/politics-law/seduction-and-the-law 

 

https://law.au.dk/fileadmin/Jura/dokumenter/forskning/rettid/Afh_2015/afh10-2015.pdf 

 

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar