Flor fyr, tilmed med ring i næsen, hvilket jo er så moderne nu om stunder. Hans stammenavn var "Hokoleskwa", der kan oversættes med sådan noget som "Cornstalk", dvs. "Majskolbe", og han blev født omkring 1720 og døde i 1777. Han var en prominent leder af indianerstammen shawnee'erne lige inden Den amerikanske Frihedskrig fra England og bekæmpede oprindelig de europæiske - dvs. især engelske - tilflyttere, der slog sig ned vest for Ohio River. Efter slaget ved Point Pleasant i 1774 blev han imidlertid talsmand for ideen om fred med nybyggerne. Iøvrigt er det ikke bare mig, der synes, han er en flot fyr, men han var faktisk også kendt for sit gode udseende i samtiden. Desuden blev han regnet for en virkelig god taler samt en meget tapper og dygtig kriger. Han var uden tvivl en meget karismatisk mand, og alle - venner og fjender - lader til at have respekteret ham som en dygtig leder. Blødsøden var han dog ikke ....
Eftersom han havde modsat sig nybyggerne fra kolonimagten England med næb og kløer, burde de ikke have ladet sig lokke i den fælde, han satte for dem. I juni 1763 lod han nemlig, som om han var blevet mere venligsindet over for dem, end han var, og de faldt for hans list, hvilket førte til, at han kunne myrde hver eneste én i Muddy Creek samt sådan cirka 50 andre i Clendenin Settlement. Et grimt forræderi eller en forståelig krigslist? Begge dele, vil jeg mene, men han og hans folk kæmpede selvfølgelig for at bevare deres og deres forfædres land, og de var dybt bekymrede over alle disse engelske indvandrere, der fortrængte dem og uden videre slog sig ned rundt omkring, hvor det passede dem. I 1764 blev shawneerne imidlertid besejret af oberst Henry Bouquet, og ikke nok med det, men Cornstalk blev taget til fange i et forsøg på at presse shawneerne til at underskrive en fredstraktat med englænderne. Dette lykkedes, idet shawneerne lovede at ikke bekæmpe englænderne igen. Et løfte, det var svært at holde, efter at engelske nybyggere havde myrdet 11 mingo-indianere. Både mingoerne og shawneerne ønskede hævn over nybyggerne, men Cornstalk, der tog sit aftvungne løfte om fred alvorligt, forsøgte at gyde olie på de oprørte vande, hvilket dog ikke lykkedes ham fuldt ud.
Også andre europæere tog til Amerika som nybyggere. Her er det en dansk familie, der forsøger at klare sig som nybyggere, men om det lykkedes er ikke til at sige ....
Nybyggerne kom mange steder fra, tilsyneladende også Bornholm. Mange af dem har sikkert fået en grim oplevelse, da det gik op for dem, at de indianere, de har fået beskrevet som "vilde hedninge" også var særdeles dygtige og erfarne krigere ....
Et grimt syn for Cornstalk og shawneerne: nye, engelske nybyggerfamilier er landet i håb om at kunne skabe sig en fremtid i det, indianerne har anset for deres hævdvundne land gennem generationer. Endeløse strømme af mennesker kom med håb og drømme, idet de fortrængte de oprindelige beboere, som om det var deres ret at beslaglægge deres jord.
Hvad Cornstalk og shawneerne angår, så oplevede de, hvordan mange af deres landsbyer, etc. uden videre blev ødelagt af de engelske nybyggere. Englænderne tog tydeligvis for givet, at disse ikke-kristne "vilde" personer, hvis menneskelighed de måske ligefrem betvivlede, ville opgive at gøre modstand og så bare flytte væk fra de steder, de selv ønskede at opdyrke som deres land. Der forekom mange overgreb på indianerne, men Cornstalk holdt ord: han bekæmpede ikke nybyggerne, og da Frihedskrigen begyndte, hjalp han og hans sønner med at lave kort til oprørerne. Alt sammen måske med det formål at få englænderne stoppet én gang for alle ved at rive Amerika løs fra England og kong George III. At dette kæmpeland skulle være en koloni for det engelske kongedømme, der lå så langt væk, virker jo også grotesk i dag, men dengang var det anderledes. Tabet af Amerika drev således den stakkels, psykisk ustabile George III til endnu større vanvid, end han allerede var ramt af.
I 1777 skete der noget afgørende for Cornstalk, da nogle af shawneekrigerne dræbte en engelsk soldat. Dette førte til hævn-drab på Cornstalk, en af hans sønner og nogle andre shawneer den 10. november 1777. Det med hævn har Cornstalk sikkert godt kunnet forstå, for sådan var han jo også selv, og inden han døde udtalte han en meget kendt forbandelse over dem, der var kommet til hans land som erobrere: "I was the border man’s friend. Many times I have saved him and his people from harm. I never warred with you, but only to protect our wigwams and lands. I refused to join your paleface enemies with the red coats. I came to the fort as your friend and you murdered me. You have murdered by my side, my young son. For this, may the curse of the Great Spirit rest upon this land. May it be blighted by nature. May it even be blighted by its hopes. May the strength of its peoples be paralyzed by the stain of our blood." - Chief Cornstalk
https://marioncvb.com/shawnee-sachem-chief-cornstalk-3/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar