Hun hygger sig, hvad enten det nu er med en kop te eller kaffe. Alt er indrettet til denne frilufts-hyggestund, og det er smart, som hun bruger stokken som "bord". Den løftede lillefinger får mig til at tro, at det, hun drikker, er te, og at den er lavet hjemmefra med følelse og ekspertise for at kunne nydes i fri luft. Som "kaffe-menneske" går jeg ikke så meget op i te-brygning. En te-pose, der købes færdig i en eller anden butik, hvor den slags sælges, samt kogende vand, er nok for mig. Jeg er dog godt klar over, at andre ser te-brygning som en kunstart, hvor hvert enkelt trin er af stor betydning. Det gælder bl.a. forfatteren George Orwell:
"Stor ståhej for ingenting"??? Det er måske for meget sagt, men sært er det nu, at det ligefrem bliver til en kunst at lave en kop te. For George ville det være helligbrøde at lave te, som jeg gør, - for slet ikke at tale om at foretrække kaffe!!!
Jeg ved godt, at der er mange forskellige typer kaffe, men den eneste slags, jeg ikke kan lide, er det, jeg kalder "brunt vandpjask". Føj dog!!! At nogle måder at lave kaffe frembringer et fluidum, der kan slå en død mand ihjel, er jeg dog udmærket klar over. Hjerteslag på grund af stærk kaffe??? Det skulle ikke undre mig, om det sker i ny og næ ....
Der findes såmænd nok andre og endnu stærkere kaffebrygnings-metoder, men denne virker god nok til at kunne glæde mine smagsløg. Sagen er jo nemlig den, at både kaffe og te er "tom føde" på den måde, at de er uden kalorier, vitaminer og andet, man ellers forbinder med det, man putter i gabet, når trangen melder sig. Dvs. at det eneste, der styrer foretagendet, er ens smagsløg, og de er ikke altid på menneskers side, da de ofte kan få os til at investere tid, kræfter og fordøjelse i ting, der ikke er sunde for os. Måske man kan snyde smagsløgene og få dem til at acceptere noget, der egentlig ikke opleves som særlig velsmagende, men som har en såkaldt "opkvikkende" virkning? Kort sagt: kaffe til te-elskere og te til kaffe-elskere. Det går sikkert, hvis man har været uden nogen af delene et stykke tid og virkelig er trængende, men det giver en tom fornemmelse og nydes ikke på samme måde som den ægte vare til dens fans.
Ja, der siges meget om kaffe og dens virkning, der ofte beskrives som en energi-indsprøjtning. Jeg forstår godt, at man tænker sådan, selv om virkningen vel sagtens varierer fra menneske til menneske.
Buford her er vel sagtens kaffe-narkoman, hvilket betyder, at han slet ikke kan fungere uden den daglige tilførsel. Trangen til kaffe vokser og vokser tilmed, ja, den kan måske aldrig stilles!!! Jeg tror ikke, at te har en helt så voldsom abstinens-virkning som kaffe, men det skyldes måske, at jeg netop ikke er den store te-drikker?
Jeg har et par gange gjort mig fri af trangen til kaffe. Det tog sin tid, og det efterlod en virkelig trist fornemmelse af at være blevet berøvet noget værdifuldt. Samtidig kunne jeg så rose mig selv for at have knust denne usunde trang, men det var ikke nok til at bringe trøst for tabet. Derfor er jeg hver gang vendt tilbage, men uden det, jeg vil kalde "overdrivelser". Kaffe og mådehold er simpelthen vejen frem, fordi der så kommer styr på tingene. Hvis jeg skulle havne i den situation, at jeg pludselig ikke havde mere kaffe i huset, så ville jeg til gengæld hurtigt mærke effekten af denne mangel: hovedpine, træthed og surhed, så "hooked" er jeg ....
Ja, kaffe-trangen kan sikkert melde sig midt i et bryllup eller andre vigtige begivenheder. Det er latterligt, men sådan er det nok for mange, hvilket jo betyder, at der virkelig er tale om en form for narkomani. Man bliver afhængig, men føler ikke, at det er noget alvorligt. Det viser de mange vittigheder om kaffe også: man elsker denne form for afhængighed og griner ad den som af noget morsomt.
Fornuftige folk sørger selvfølgelig for ikke at blive afhængige af noget usundt, men hva' pokker, så slemt er det da ikke med kaffe og te, hvis man altså lærer at styre behovet ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar