Manden, der var Divine

 

Der er sikkert de mænd, der er faldet for denne voluminøse dame eller har drømt om, at hun ikke i virkeligheden var en mand og hed Harris Glenn Milstead (1945-1988). Ikke desto mindre, det var "hun", samtidig med at "hun" virkelig forstod at svinge formerne som en vulgær, sjov og (ind imellem) sexet dame.

Harris Glenn Milstead var en smuk, ung mand i en velhavende og fornem familie. Desværre var hans barndom og teenage-år præget af mobberi fra jævnaldrende skolekammerater, der fornemmede hans særpræg og ikke kunne lide det. Politiet blev indblandet, og bøllerne bortvist, hvilket ikke gjorde Harris mere populær blandt sine skolekammerater. Heldigvis fandt han senere en "dame", der forstod ham, nemlig inde i sig selv: Divine. Ved hjælp af denne farverige person blev han, bl.a. via sit samarbejde med den alternative filminstruktør John Waters, den efterhånden internationalt anerkendte drag queen, Divine. I forklædning kunne han tillade sig en livsstil og persona, der passede til ham, som f.eks. her, hvor han sender hede blikke til sex-symbolet fra Rolling Stones, Mick Jagger.

Den farverige person, der førte sig frem i film og på scenen som både sanger og skuespiller, havde virkelig flair for det outrerede kvindebillede, der blev hans varemærke. Her ses han sammen med Rickie Lake som prototypen på en bestemt overmåde vulgær kvindetype.

Jeg mener, at han med sin udstråling ligger tæt op ad en skuespiller som Mae West, der ligeledes excellerede i lumre eller vovede replikker, som kun modne kvinder kan slippe godt fra. Det "frække" bliver sjovt, og man griner med dem og ikke ad dem, når de har opnået den status som aggressive, men ufarlige kvinder. Deres attitude er en leg med køn og kønsroller, der åbner op for nye vinkler og tolkninger af noget gammel-kendt.

Hans tidlige (kort-)film var bl.a. "Roman Candles" (1966) og "Eat Your Makeup" (1968), men efterhånden som han - og John Waters - slog igennem, således at de også gjorde sig gældende på det nere etablerede filmmarked, blev det til film af normal længde, som f.eks. "Mondo Trasho" (1969) og "Multiple Maniacs" (1970). Det var dog Waters "Pink Flamingos" (1972) og "Female Troubles" (1974), der gav Divine et virkeligt gennembrud inden for denne outrerede film-genre.

Alt avantgarde har sikkert tiltrukket Divine, der også optrådte med gruppen af drag-skuespillere "The Cockettes". Hverken dette eller diverse teater-opgaver, han påtog sig, betød dog, at han havde opgivet det off-on-samarbejde med Waters. Der er dog ingen tvivl om, at han nu havde spredt sine vinger som skuespiller med forskellige roller i mere mainstream-film.

 

Divine og Jerry Springer

I film som f.eks. "Lust in the Dust" (1985) og "Trouble in Mind" (1985), der ikke var Waters-film, viste han sig i mande-roller. Når man tænker på den figur, han havde skabt og fremstillet i så mange år, er det helt sært at tænke på ham som det, han jo var, nemlig en mand.

 

Divine/Harris Glenn Milstead som sig selv

Hans store gennembrud inden for den gængse film-industri kom med "Polyester" (1981) og "Hairspray" (1988). Sidstnævnte fik premiere næsten samtidig med hans død af et hjerteslag, der nok skyldtes hasn vedvarende overvægt.

Wikipedia

Da han døde, var han en kultfigur. Tiden var gunstig for en skuespiller som ham, og han blev anerkendt på en måde, der nok ikke ville have kunnet lade sig gøre 20-30 år før. Væk var barndommens og ungdommens mobberi, men det kan ikke nægtes, at mange privat-billeder af ham udstråler en stor tristhed, som man ikke finder i hans påtagne persona, Divine. At denne figur stadig er elsket er dejligt.