På dybt vand .....

Der er sandelig mange vilde måder, man kan risikere liv og lemmer - frivilligt .... De færreste er anbefalelsesværdige set ud fra et sundhedsmæssigt synspunkt. Nogle er måske mægtig spændende for deltageren, hvis det altså er frivilligt. Hvis man forestiller sig, at denne kørestolsbruger SELV er kørt i havnen, så må der logisk set være tale om et selvmord, men hvis hun ikke selv er hoppet i, så er det altså mord. Dog er der den mulighed, at hun er en sportskvinde, der har trænet i kørestolsløb og hurtig frigørelse fra kørestolens sikkerhedsseler, etc.. Hvis det er tilfældet, så er hun vel nærmest en heltinde og foregangskvinde for "aktive kørestolsbrugere"? For mig at se er og bliver hun en person i fare, hvad enten hun selv har bragt sig i denne situation eller ikke. Hvad gør man - dvs. tilskueren - ved sådan en person, skal man holde øje med dem af sikkerhedsgrunde, eller skal man ignorere faresignalerne, "fordi det ikke kommer os ved"?

Vanvid + FRIVILLIGT!!!!! Er det politi eller brandvæsen, der er brug for, eller bare en behjertet indsats fra en tilskuer? Den, der vælger, at kaste sig ud i et sådant spring er næppe villig til at høre på indsigelser fra en tilfældig person, der bivåner vanvidsspringet, så jeg vil sige, at det er en meget svær situation. Man skulle jo nødig selv ende på bålet, fordi man har "ødelagt lidt skæg og ballade" for nogen, der er ude på at vise sig .... 

Pæn og proper dame - oppe i årene - på vildveje!!! Absolut ikke noget anbefalelsesværdigt for andre end selvmordere eller ondsindede personer, der mener, at de har en bedstemor for meget og gerne vil af med hende ....

Fumlegængeri antager mange forskellige former. Nogle foregår i stående stilling og skyldes såmænd, at udøveren glemmer at tænke sig om. Denne herre ligner efter min mening én, der er født klodset, og som slet ikke har styr på krop og lemmer. Hvis man kender ham og ved, han er en fjumregøj, bør man efter min mening ikke sidde faresignalerne overhørig: en vases fald er jo en vases ufortjente død ....

OK, et selvforskyldt uheld, der skyldes en venlig handling, der gik galt. Lige netop sådan noget kunne jeg såmænd selv have rodet mig ud i, tankeløs og fjollet, som man jo er, når det gælder dyr. Forleden besluttede jeg mig således for at redde en lille, nuttet edderkop, der havde forvildet sig op i min seng. Dette resulterede i halsbrækkende manøvrer, dels for ikke at få den på mig, dels for at få den fanget og sat ud. Det lykkedes næsten, men kun nogenlunde, for den slap fra mig, og nu vil jeg gå og være bange for uforvarende at træde på denne uindbudte medbeboer. En dag møder jeg den nok igen, men nu stor, uhyggelig og vims ....

???????????!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Ja, dermed er alt vist sagt, der kan siges om et sådant vanvid .....

SKILSMISSEGRUND lige på stedet, men i virkeligheden er det vel et mordforsøg, camoufleret som "moderne dans"???????!!!!!!!!!!!

En kvinde, der skal til at nyde lidt frugt - eller Snehvide med det forgiftede æble?????? Hvis det er det sidste, og man ved det, så bør man afgjort gribe ind, men hvordan klarer man så den onde stedmor? Bliver man selv hendes offer, eller hva'? Ja, det er sagens kerne, når det gælder andres vanvittige påfund eller påførte farer, der truer dem: hvad gør man, hvis man ser faren? Kørestolsbrugeren og hendes dødsspring på dybt vand og alle de andre skøre ting, folk kan rode sig ud i, er i virkeligheden ikke bare deres, men også tilskuerens ansvar. Vi bør advare, men gør vi det??? Mange situationer, hvor vi burde gribe ind, ender nok med, at vi vender os væk og ikke siger eller gør noget "for ikke at få ballade" .....