Fake News

Pas på, lille ven, (der er vist nok tale om T. Rump-datteren Ivankas datter), du får fortalt historier af en velkendt misbruger af "fake news"!!! Nå, siger du måske, "det er bare ligesom i eventyrene, så det gør ingenting, for sådan er det altid med den slags". Jeg indrømmer, at bare folkeeventyr, men hele menneskehedens historie er præget af "fake news", og at store dele af det, vi altid har opfattet som "sandt" er "løgn", for sådan er det, når sejrherrerne skriver historien, og taberne ikke kan svare, fordi de er døde eller i fængsel .....

Richard III var en superskurk og morder ifølge William Shakespeare, men på grund af Tudorerne havde skuespilforfatteren altså en vis interesse i at give historien den specielle vinkel, sååå - nej, Richard III var sandsynligvis intet af det, hans modstandere hævdede om ham. Hvor meget, der var "fake news", kan man diskutere, men det var i hvert fald ikke alt sammen "true news", hvad man påstod om ham. 

Der er nyheder, der bygger på indiskutable sandheder. Det gælder sådan noget som jordskælv og andre naturkatastrofer. Normalt hører bilulykker til i den samme kategori, men det gælder så sandelig ikke det, prinsesse Diana kom ud for. Hun havde nemlig i nogle år forudsagt, at hun ville omkomme i en bilulykke, og at dødsårsagen ville være en hovedskade, så det var ret mistænkeligt, at hun rent faktisk døde - blot 36 år gammel - efter en bilulykke, hvor hun blev skadet på den måde, hun havde forudsagt. Nyheden om, hvordan hun døde, kan derfor meget vel være en "fake news" ....

Obama, (som jeg jo har en svaghed for), sagde slemme ting om Fox News, men hans efterfølger, T. Rump, siger nogenlunde det samme om CNN. Man undrer sig, for er nyheder ikke bare nyheder, dvs. sandfærdige gengivelser af begivenheder? Bygger beskrivelsen af f.eks. vigtige storpolitiske begivenheder ikke på grundig research, sådan at journalisterne giver neutrale informationer, hvad enten de er gode eller ej? Næh, det gør de ikke, og det, der er sandt for den ene, kan være løgn for den anden, fordi de oplysninger, de kommer med, skal igennem et politisk nåleøje. Det går ofte ud over neutraliteten, selv om alle benægter det, og derfor kan begge parter kalde modpartens udsagn for "fake news". Det svarer til det,der skete i Tyskland: også enormt mange af de "sandheder", som nazisterne spredte, var "fake news", og det kunne man også have ventet efter disse nazistiske åbenbaringer af, "hvordan man gør":

Den lærdom har ikke mindst T. Rump nydt godt af, for han lader ikke til at have nogen form for respekt for grænsen mellem sandt og falsk. For ham er fiktion åbenbart det samme som faktion, for han siger, hvad der falder ham ind uden nogen skelen til fakta eller det modsatte.

Nok er T. Rump ikke den første i historien, der har gjort brug af "fake news", men han har fået begrebet promoveret ved at få det ind i politiske diskussioner, bl.a. på nettet. Før talte man om "propaganda", men nu er "fake news" en populær betegnelse for noget, der skal diskreditere modparten, hvilket det ofte gør, helt uden beviser af nogen art, men på baggrund af en masse påstande, der ligger tæt op ad - eller tydeligvis - er fri fantasi. Faktisk en temmelig uhyggelig udvikling ....

Frederick Burr Oppers illustration er fra 1894

Eftersom man ikke kan tjekke ALT via Snopes og de andre fact-tjekkere, så sidder man dér, og aner ikke, om man kan stole på de meddelelser, der tilflyder én i en lind strøm.