"Den enes død, den andens brød ..."

 

En ting er et skibsforlis på det åbne hav, men hvad med dem, der blev LOKKET ind farlige steder, fordi "landkrabberne" drømte om at plyndre dem for alt det spændende, man kan få ud af en skibslast? Man har hørt om den slags ugerninger samt pirater på fjerne steder, men vi var sandelig ikke selv for gode. Der fortælles således om slemme personer omkring Nordsøen, der ved hjælp af lygter og andet gav et falsk indtryk af sikkerhed for søfolk ude på havet. De troede, at de fulgte andre skibe, der sejlede af sted, trygt og beskyttet, men nej, det var somme tider, men dog ikke altid altid, slamberter, der drømte om plyndringer, drab og andet af samme skuffe ....

Jeg tror ikke, at der findes internationale eller bare nationale statistikker over antallet af "hjulpne" skibsforlis, men man ved, at der ligger mange uidentificerede skibsvrag rundt omkring i verden, og nogle af dem er sikkert ofre for den slags skurkestreger. I sin tid passerede mere end 100 skibe dagligt Florida Keys, og mange af dem kom ikke helskindet igennem de farlige farvande. Det samme gælder imidlertid den jyske vestkyst, og man tænker uvilkårligt på L. Mylius-Erichsen, der i 1904 ytrede de berømte - og ironiske - ord: "Nok bor vi afsides herude i Klitterne, men Havet sørger rigtignok for vor Belæring om alle Ting fra fjerne Jordens Egne." Ja, det tror da pokker, når nogle af disse fremmede skibe blev lokket af skurkagtige jyder med lanterner og andet, der gav søfolkene et falsk billede af  forholdene. 

Hele Jyllands vestkyst og især Skagens Odde var en farlig kyst. Kortet her er fra Skagen By- og Egnsmuseum og viser strandinger på danske kyster i tidsrummet 1858-1882. Hver enkelt "prik" er en angivelse af en stranding, og på de 24 år, det drejer sig om, strandede der altså 1200 skibe!!! Hvor mange af disse strandede på grund af naturlige årsager som storme og voldsomme bølger, og hvor mange blev "hjulpet" af slemme personer, der ønskede at plyndre dem? Det er ikke til at sige, men det er trist at tænke på, at forholdene var så vanskelige, at de har kostet mange tapre søfolk livet. F.eks. hvad med de øde områder på land, som skibene skulle forbi ude på havet, og hvad med den svage belysning fra diverse fyrtårne??? Hvorfor tog jyderne ikke højde for den slags inde på land, og hvorfor er der alle disse historier om glade "landkrabber", der finder interessante ting på havarerede skibe???? Svaret blafrer i vinden, men jeg mistænker, at det ville lyde sådan: plyndringer var inkalkuleret i den daglige økonomi ....

En heldig mand, der har fundet en redningsbåd, men hvor mange af hans kammerater fra det havarerede skib druknede mon? I 1811 skete der f.eks. nogle skrækkelige forlis, idet to engelske linjeskibe, HMS St. George og HMS Defence, gik ned med mand og mus ved Thorsminde i julen. Omkring 1400 omkom .... 

Michael Ancher har gengivet en - efter min mening - ret suspekt situation med de ventende fiskere inde på land. Ja, "klarer han mon pynten" ham derude på det våde hav, og er det ikke en redningsbåd, en af fyrene sidder på? En anden hyppig Skagensgæst, digteren Holger Drachmann, har også givet et bidrag til historien om de mange skibskatastrofer med sin "Vil han naa om Pynten?" fra 1875. Det er formentlig denne intense og medfølende novelle, der har inspireret Michael Ancher til hans malerier af fiskere, der oplever fremmede søfolks skibskatastrofer. Begivenhederne ses gennem hans kunstner-sind og ikke med eventuelle vragplyndreres beregnende blikke. Det samme gælder Michael Anchers rørende "Mandskabet reddet", for det viser jo en tapper skare fiskere, der har vovet liv og lemmer for at redde de fremmede søfolk på et havareret skib.

Som altid: nogen var gode og hjalp de nødstedte, men så var der de andre, der udnyttede situationen og levede højt på vraggods. Ingen af disse to grupper skal glemmes, for de er begge en del af historien.

 

https://globalnews.ca/news/7492693/florida-rescue-lost-at-sea-boat-capsized/