Lovløshed som system

 

Da jeg tilfældigvis stødte på ordet "lovløshed", satte det gang i nogle overvejelser, for hvordan forholder det sig egentlig med love og lovsystemer? Er der samfund helt uden love, og hvordan kan det lade sig gøre, hvis nu de altså eksisterer?

Så vidt jeg ved, findes der ingen samfund, der er helt uden lovsystemer, men de er ikke altid skrevet ned. Stammeråd og "grupper af ældre" afgør om noget er rigtigt ud fra skik og brug, religion og/eller nedarvede overbevisninger. Disse styrende råd er tit meget rigide, for de står nærmest automatisk for status quo. Dvs. "det rigtige", hvor "sådan er det, fordi det er sådan"-tankegangen styrer deres handlinger og beslutninger. Status quo ses nemlig som det "naturlige", og alt, hvad der rokker ved den, er af det onde, outrerede eller en overskridelse af den gældende religion og moral. Det er nok derfor, at de allerfleste revolutioner fører til mod-revolutioner, der ender med den samme eller en lignende status quo. (Og ja, her tænker jeg bl.a. på kommunismen og de steder, hvor den har lidt fallit som et forsøg på et nyt samfundsideal ....) 

Hvis hovedparten af et lands borgere tror på, at mennesker dybest set er gode, så kan man sikkert opretholde et samfund, der ikke behøver strikse love og hårrejsende straffesystemer, men tror folk virkelig på det, eller er det bare et fjernt og uopnåeligt ideal? Desværre lader det til, at selv om idealet er der, så er det de færreste, der vil ofre liv og lemmer, penge og ejendom, etc. for at opretholde det. Uden en fornemmelse af retfærdighed i et givent samfund ender det med anarki, hvor alle rager til sig, hvad enten det er forkert eller ej. Sådan et system har brug for love, men har det måske ikke. (Det var vist det, der gjaldt i en periode i "Det Vilde Vesten").

"Gud siger, at du skal give mig den bøf!"

Det lader dog til, at hvor mennesker kastes ud i katastrofale situationer, hvor alt lederskab er væk, så opstår der ledere eller måske bare "kloge koner" eller "kloge mænd", som folk lytter til. Disse kan så enten blive til diktatorer og henvise til fiktive guder og naturlove for at cementere deres magt, eller også bliver de bare dem, man spørger til råds, og som bare har en indirekte magt. Alle disse forskellige kombinationer kan eksistere i nabolande, der altså grænser op til hinanden, men som lever efter forskellige regler. Dvs. indtil et land pludselig ser det som fornærmeligt, at nabolandet har en anden opfattelse af noget, de tror på ....

Love er knyttet til overbevisninger, der måske ikke deles af alle, men formentlig af flertallet eller af dem, der har magten. De er derfor gældende dér, hvor de bor, og alle må underkaste sig dem eller måske komme ud for slemme ting.