Den uskyldige super-smittespreder

Ingen havde fortalt Mary Mallon (1869-1938), at hun var en farlig kvinde, da hun kom til USA, for ingen vidste, at hun var inficeret med tyfus, hellere ikke hun selv. Havde man vidst det, så havde hun afgjort ikke fået den stilling som kokkepige hos den velhavende bankier Charles Henry Warren i New York, der må have været en veritabel fjer i hatten for den fattige, irske immigrant, der kom til USA i 1884 som 15-årig. Hun var født i Nord-Irland, men ønskede et bedre og sikrere økonomisk liv, så derfor forlod hun sit hjemland. Desværre for hende og dem, hun kom i berøring med, er tyfus en meget farlig sygdom, der har dræbt mange op igennem tiden, så folk var naturligvis nødt til at beskytte sig imod smitte fra dem, der var ramt af sygdommen. At hun efterlod sig smittede personer, overalt hvor hun færdedes, fremgik dog ikke umiddelbart, for hun var ikke selv syg. Kort sagt, hun var en super-spreder, der smittede andre, men ikke selv udviklede symptomer på sygdommen. Umiddelbart ville man tage for givet, at hun var rask.

Da myndighederne lagde to og to sammen og fandt ud af, at flere mennesker i de familier, hvor hun havde arbejdet som kokkepige, var blevet ramt af tyfus, faldt hammeren. Da den ekspert, George Soper, der opsøgte hende på hendes arbejdsplads, fortalte hende, hvad man havde fundet ud af vedr. hendes helbredstilstand, blev hun imidlertid så rasende, at hun jog ham ud af køkkenet med en gaffel som våben. New York City Health Department blev indblandet, for hun ville slet ikke høre på Soper, og han skulle bare have standset hende, så hun ikke kunne smitte endnu flere. Politiet hentede hende, og da hun blev testet positiv for tyfus, blev hun indlagt og holdt i isolation.

Hårdt ramt tyfus-patient

Da man fortalte hende, at hendes galdeblære var fuld af tyfus, og at hun burde have den fjernet, nægtede hun at samarbejde med lægerne. Der skulle ikke fjernes nogen galdeblære fra hende! Resultatet var, at hendes indlæggelse fortsatte i det uendelige, for det var for farligt at udskrive en superspreder, der tilmed ikke lod sig belære om, hvor farlige den slags mennesker er. Hun blev udskrevet et par gange, men brød alle aftaler med myndighederne og tog nye jobs, hvor hun smittede mange mennesker. Derfor blev hun flere gange tvunget i isolation, og til sidst blev hun slet ikke udskrevet igen. Faktisk endte Mary med at tilbringe sine sidste 26 år som tyfus-patient på hospitalet, nemlig indtil sin død i 1938. Sjovt nok, kan man sige, har hun dog fået en art evigt liv som en barsk og farlig tegneseriefigur.

Det er klart, at Mary ikke selv forstod, hvor syg hun var, hvilket nok skyldtes, at hun jo aldrig havde udbrud af sygdommen. Hun var så absolut uskyldig, som man kan være, i hvert fald indtil hun fik fortalt, hvordan landet lå. At hun ikke troede på myndighederne, var meget uheldigt, for det betød, at hun smittede flere samt selv endte indespærret på et hospital. Faktisk var hun født med sygdommen, da hendes mor havde været ramt af den under gravidititen med hende.

 

Seks år inden sin død fik Mary et apoplektisk anfald, der lammede hende.

https://jyllands-posten.dk/premium/indblik/Kultur/ECE12012316/tyfus-mary-blev-lagt-for-had-og-isoleret-i-26-aar/

 

Wikipedia