Baby-passet - og mord

Alle i Geraldine Jones' familie og vennekreds var begejstrede, da hun fortalte, at hun var gravid og ventede tvillinger. Den eneste, der ikke var særlig entusiastisk, var hendes kæreste, for han afviste både hende og de ufødte børn og talte tilmed om at få foretaget DNA-test, når - eller hvis??? - børnene blev født. Når der var tvivl om, at fødslen ville finde sted, skyldtes det, at Geraldine ikke havde let ved at blive gravid, og måske også havde medicinske problemer, der forhindrede ønsket om børn i at gå i opfyldelse. 

Ifølge Geraldines kringlede logik var vejen til evig lykke med den ikke-entusiastiske kæreste imidlertid et barn. Hvis hun fik et barn, så ville han nok glemme alt om DNA-tests og gifte sig med hende. Sagen var bare den, at hun slet ikke var gravid. For at holde på kæresten spille hun gravid og proppede et par puder ind på maven, så hun fik den rette silhuet for en kvinde, der venter tvillinger. Samtidig gik hun i gang med at søge på internettet efter det, hun manglede for at kunne føre sin skumle og egoistiske plan ud i livet, nemlig en gravid kvinde eller en, der lige havde født. Via bl.a. Facebook fik hun pejlet sig ind på den 23-årige Samantha Fleming, der var enlig mor til en søn, der var i familiepleje af sociale årsager. Hun havde også lige født sin datter, Serenity, som hun havde hos sig i hjemmet, og det var denne lille pige, der var målet for Geraldine i hendes baby-jagt. Hun mente, at hvis hun kunne hun få fat på hende og udgive hende for sit barn, så ville kæresten elske hende, og så kunne hun få det parforhold, hun altid havde drømt om.

For at få tidsskemaet med hendes egen falske graviditet og fødslen af Serenity til at gå op i en højere enhed, bildte hun sin meget bekymrede familie ind, at hun havde født, men at den ene af tvillingerne var død på grund af en fejl, hun havde begået under fødslen. På grund af denne traumatiske begivenhed ønskede hun at være alene, og de måtte ikke kontakte hende. Familien troede ikke helt på hende og begyndte ret hurtigt at søge efter hende på hospitaler, politiet og hos bedemænd, men det lykkedes dem ikke at finde hende: hun var forsvundet, indtil hun pludselig dukkede op af sig selv med den lille Serenity, som hun udgav for sin datter, Bella. Familien var begejstret, for den lille var bedårende, men de undrede sig over Geraldines opførsel, for det var som om hun holdt afstand til datteren og ikke rigtig formåede at engagere sig i hende. Det forekom dem ligefrem, at fødslen havde forandret hende meget, og at hun var et helt andet menneske, end inden hun tog af sted for at føde.

Hvad Samantha angik, så var hun forsvundet. Ingen anede, hvor hun var blevet af, efter at en socialrådgiver havde hentet hende, da hun angiveligt skulle møde i retten vedrørende forældreretten til sit første barn, den lille søn, der var i familiepleje. Det var kommet helt overraskende for hende og hendes familie, da socialrådgiveren pludselig var dukket op, men kvinden, der hentede hende, virkede så professionel, at Samantha var fulgt med hende uden at tjekke hendes historie. Den eneste kontakt, hendes familie havde med hende, efter at hun var kørt med denne dem ukendte socialrådgiver, var en trist besked om, at Samantha ikke fik opfyldt sit ønske om at få sønnen tilbage. Derefter var hun som sunket i jorden, hvilket ikke lignede hende, og familien tog ret hurtigt den beslutning at gå til politiet og melde hende savnet. 

De var heldige, at der straks kom gang i en eftersøgning, men resultatet af denne var overmåde sørgeligt: det maltrakterede lig af Samantha blev fundet den 17. april 2015, og ret kort efter gik det op for Geraldines familie, at den lille Bella, de jo nu følte sig knyttet til, var et kidnappet barn, der overhovedet ikke var beslægtet med dem. Geraldine var meget lidt samarbejdsvillig under efterforskningen, men efterhånden forstod hun, at hun ikke kunne tale sig ud af denne meget alvorlige forbrydelse. Hun fik dog forhandlet en lang fængselsstraf noget ned, fordi hun til sidst lod sig presse til at give politiet forskellige informationer om, hvad der var sket.

Hvorfor gjorde Geraldine noget så dumt - og grusomt - som at spille gravid og derpå myrde en anden kvinde for at stjæle hendes barn? Tjah, børn, kærester eller ægtemænd er jo en vigtig del af den socialt definerede kvindemyte, som mange - og ikke mindst kvinder - stadig ligger under for. Geraldine var helt besat af tanken om at blive gift med den mand, der tydeligvis ikke var interesseret i hende, og vejen til brudeskamlen var efter hendes opfattelse en graviditet, for det havde det været for så mange andre kvinder. Børn og børnefødsler har været det, der gav mange kvinder adgang til ægteskabet, og det regnede hun med, at det også ville i hendes tilfælde. Hun ønskede sikkert også at opfylde familiens og samfundets forventninger til hende som kvinde. Barnet bliver det "pas", der skaffer hende den ønskede sociale status.

Ja, de små guldklumper er søde, og der er ingen tvivl om, at de fylder meget i mange kvinders bevidsthed. Således er Geraldine Jones ikke den eneste, der har begået denne - eller lignende - forbrydelser for at opnå moderrollen. The National Center for Missing and Exploited Children registrerede således 18 tilfælde af "fetal abductions" i USA i tiden mellem 1983 og 2015. Disse er flere grader mere uhyggelige end det, Geraldine gjorde, for de består i mord på en gravid kvinde og bortførelsen af hendes ufødte foster, der så udgives for morderens barn. Andre kan have specielle motiver til baby-tyverier.

The Herald Bulletin, May 26, 2018 

 

Wikipedia